Henvisning
Inden kontakt hertil, skal der være en henvisning fra egen læge.
Ventetiden varierer og kan ses på Sundhed.dk eller i Min Læge App. Der er ikke undersøgelses- behandlingsgaranti i speciallægepraksis. Hvis forældre er skilt og har fælles forældremyndighed, skal begge forældre være enige om henvisningen.
Vi tager imod patienter i alderen 5 – 17 år
Du kan søge andre børne- og ungdomspsykiatere på Sundhed.dk
Info til egen læge:
Lægen skal gå på DNHF placere henvisningen under praktiserende speciallæge, børne- og ungdomspsykiatri, speciale 26. Hvis henvisningen ligger under psykiatere, vil det kun være voksenpsykiater, som har adgang til henvisningen.
Ved akut behov for børne- og ungdomspsykiatrisk hjælp:
Der henvises til den lokale psykiatriske skadestue. Psykiatrisk Akutmodtagelse - Roskilde - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)
Tidsbestilling
Du kan bestille tid på tlf. 59 44 80 44 mandag til torsdag kl. 9.00 -11.00
Undersøgelse og behandling
Ved første besøg her deltager både barnet/den unge og så vidt muligt begge forældre. Sammen taler vi om baggrunden for henvisningen og laver en undersøgelsesplan.
Undersøgelsen består typisk af 3 – 6 besøg i klinikken og foregår i almindelig arbejdstid. Der vil være forældresamtaler og samtaler med barnet/den unge.
Der kan være brug for bla. en kognitiv test, som laves af psykolog, og dette har vi ikke mulighed for i klinikken, hvorfor denne kan være lavet af enten PPR psykolog eller selvbetalt psykolog.
Der skal udfyldes forskellige spørgeskemaer og det kan være nødvendigt med oplysninger fra daginstitution, skole eller kommune.
Forløbet følges op af en samtale med tilbagemelding på undersøgelsen og aftale om videre plan og evt. behandling.
Hvis der er behov, er der mulighed for at afholde et netværksmøde i klinikken, hvor undersøgelsesresultaterne formidles til relevante samarbejdspartnere.